Svampe af trylledej
Vi har tryllet med dej og perler i dag. Det blev til de her fine ophæng, som jeg vil pynte med – på et par grene fra haven.
Opskift på trylledej:
4 dl hvedemel, 2 dl fint salt, 2 dl vand, 1 spsk olie.
Rør sammen og ælt 1 spsk rød farve ind i halvdelen af dejen. Eller del opskriften i to og kom frugtfarven i vandet.
Brug evt. pastafarve for en kraftigere rød farve, eller tilføj en smule mere frugtfarve.
Vi har brugt hvide hama rørperler. Bag på 125 grader varmluft til de er færdige. Ca. 2 timer.